Lodbyg renoverer og genskaber New Yorker-gulv på Søfartsmuseet
Lodbyg Entreprise ApS har renoveret det karakteristiske cementbaserede New Yorker-gulv på M/S Museet for Søfart, som virksomheden oprindeligt udførte i forbindelse med museets åbning i 2013. Mere end 10 år senere er gulvet blevet genskabt med fokus på både funktion, holdbarhed og det arkitektoniske udtryk i forbindelse med en ny udstilling.
Søfartsmuseets gulv er en central del af museets arkitektoniske identitet. Tegnet af arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group (BIG) har gulvet en let hældning på cirka 1 5 promille, som gør det muligt for besøgende at bevæge sig frit gennem udstillingerne uden trapper. Denne gennemtænkte detalje skaber en fornemmelse af at gå på vandet og understøtter museets maritime fortælling.
Lodbyg, der også lagde det oprindelige cementbaserede New Yorker-gulv ved museets åbning, vendte i 2024 tilbage for at renovere gulvet i forbindelse med en ny udstilling. Opgaven var at bevare gulvets karakteristiske udtryk samtidig med, at både holdbarhed og æstetik blev sikret.
UDTALELSE OM PROJEKTET
LEIF HANSEN, KONSULENT OG GRUNDLÆGGER:
”Det har været en spændende opgave, hvor vi har haft mulighed for at få flere af vores kompetencer i spil, og så er det sjovt at lave opgaven for anden gang og bevise, at vi kan genskabe et lige så flot resultat. Vi har på opgaven både støbt beton, leveret dækslerne til gulvet og malet gulvet i de respektive udstillinger i fire forskellige farver”
Leif fremhæver også projektet som et eksempel på, hvordan håndværk, æstetik og funktionalitet kan forenes.
Minimal indgriben - maksimal effekt
l stedet for at udskifte hele gulvet anbefalede Lodbyg en løsning, hvor et nyt lag på cirka 6 millimeter blev lagt ovenpå det eksisterende gulv. Først blev overfladen grundigt slebet og primet, hvorefter det nye lag blev støbt på og afsluttet med fem overfladebehandlinger. Resultatet er det rå, rustikke New Yorker-look, som passer til det gamle dokmiljø.
"Det er faktisk første gang, vi har renoveret et gulv af denne type efter så mange år -- og det har holdt utroligt godt," siger Leif Hansen.
Selve støbearbejdet på de 1 .200 kvadratmeter blev udført på bare 6n dag, mens hele processen fra forberedelse til færdig efterbehandling tog cirka en uge.
"Renoveringsløsningen har været økonomisk fordelagtig. Ved at bygge gulvet op lag for lag stedet for eksempelvis at erstatte det med et nyt epoxygulv, sparede museet omkring halvdelen af omkostningerne," forklarer Leif Hansen.
Arkitektur, funktion og holdbarhed i balance
Gulvets hældning og let ru overflade er med til at sikre både sikkerhed og sammenhæng i museumsoplevelsen. Det glider sømløst ind i bygningens arkitektoniske fortælling og bevarer samtidig en råhed, der matcher museets historiske rammer.
Renoveringen er et eksempel på, hvordan Lodbygs mangeårige tekniske ekspertise og materialeforståelse kan sikre langtidsholdbare løsninger, selv i krævende omgivelser. Resultatet er et gulv, der efter renovering fremstår som nyt - klar til mange års brug og nye udstillinger.
FAKTA
Projekt:
Søfartsmuseet, Helsingør
Gulventreprenør:
Lodbyg Entreprise ApS
Projektet omfattede:
Renovering af ca. 1.200 m² eksisterende New Yorker-gulv
Udførelse:
Nyt lag på ca. 6 mm opbygget ovenpå eksisterende gulv
Materialer:
Weber industrispartel samt efterfølgende overfladebehandling
CEMENTBASEREDE UNDERGULVE SIDEN 2003
Lodbyg blev grundlagt i 2003 af Grethe og Leif Hansen. Leif har mere end 35 års erfaring fra entreprenørbranchen, bla. som byggeleder. Som en af de første herhjemme introducerede Leif markedet for tyndpuds og flydemørtler og det blev startskuddet for Lodbyg.
VI LÆGGER VANDRET FOR KUNDERNE
